Direkte import - smagt med omhu - valgt med erfaring

Personligt udvalgte vine

I webshoppen finder du et stort udvalg af personligt udvalgte vine fortrinsvis fra mindre, familiedrevne vinhuse i Spanien, Frankrig, Italien og Østrig.
Kaj Riis er eneimportør af størstedelen af vinene, som alle er smagt og vurderet af et tastingteam med fokus på kvalitet, karakter og et godt glas vin til fair priser.
Bestil online eller hent vinen i Smørum efter aftale. Gratis fragt ved køb over 500 kr.


Områder du kender og måske også enkelte, der er nye for dig. Udforsk! Navarra - Languedoc - Saint Chinian - Ribera del Duero - Alsace - Piemonte - Limoux - Béarn - Jurançon - Weinviertel -  Montsant - Abruzzo - Valpolicella - Novello - Galicien og flere på vej.


Også salg til forhandlere og HORECA. Kontakt os for yderlige information, priser, vareprøver etc.

Gratis fragt fra 300,-. Ordrer afsendes/leveres normalt indenfor 2 hverdage til pakkeshop for 79,- kr.

Bestillinger kan også afhentes hver torsdag kl. 15 til 18 på adressen. Herudover efter aftale.

Alle flasker er på 75 cl. Alle vine indeholder sulfitter.

Vilkår og betingelser.

Klik her.

Refunderingspolitik.

Klik her.

Privatlivspolitik.

Klik her.

Vinsmagninger og gode oplevelser

Når du booker Kaj til din næste vinsmagning, kan du glæde dig til en hyggelig og munter aften, hvor Kaj øser af sin viden om vin.


Kaj holder smagningerne øst for Storebælt for vinklubber, foreninger, virksomheder eller som optakt til en festlig aften.


Smagningen består typisk af syv udvalgte vine, som regel med et tema som omdrejningspunkt, hvor du hører om, hvorfor netop disse vine er ganske særlige, om producenternes historie, områderne, druernes forskelligheder, fadlagring og meget mere.


Undervejs fortæller Kaj små historier og tester gerne din viden om vin med enkelte spørgsmål undervejs. Målet er at skabe en aften med god stemning, hvor oplægget tilpasses, så der både er noget for nybegyndere og dem, der elsker de nørdede detaljer.


Som mangeårig vinimportør og vinmand i detailbranchen har Kaj smagt sig igennem mange hundrede forskellige vine. Hans tilgang er personlig, uhøjtidelig og uden snobberi, for vin skal være for alle.


En vinsmagning varer typisk et par timer. Der er smageskemaer til deltagerne og bestillingssedler til aftenens vine, som tilbydes til favorable priser.


Kontakt Kaj Riis og få en snak om næste vinsmagning i din vinklub, virksomhed eller forening.

Kaj Riis anbefaler:

Månedens vin Juli. Cava Reserva fra Soler - Jové,

Tilbudspris 79,- kr. Normalpris 129,- kr.

Grüner Veltliner, sommerens friske hvidvin til kun 75,- kr.

Montepulciano d’Abruzzo Black Edition, yderst alsidig vin til mad.

Pris 99,- kr.

Vin til mad, gæster og fester

Tilbud & Nyt


Her finder du information om månedens tilbud, nye vine, smagekasser, nye leverandører mv.

Ønsker du nyheder og tilbud på mail, så udfyld bare kontaktformularen.


Månedens vin juli 2026

Til sommerens fester er der brug for "bobler". Gode, sprudlende og ikke for dyre bobler.

Derfor er månedens vin en super CAVA fra Soler - Jové i Penedes - hovedområdet for de bedste cavaer.

I vinen kombineres de fire druesorter Macabeo, Xarel-lo, Parellada og Chardonnay til en harmonisk og kompleks smagsoplevelse.

Denne cava har lagret hele 28 måneder på gærresterne, hvilket giver den en fantastisk dybde og nuance i smagen. Med en alkoholprocent på 11% og en dosage på 10 g/l, præsenterer den en perfekt balance mellem friskhed og blødhed, der gør den ideel til enhver anledning.


En flaske Soler - Juvé Reserva koster normalt 129,- kr.

I hele juni sælges den for KUN 79,-.

Du sparer altså en halvtredser per flaske.

Bestil cava'en i webshoppen.

 

Om Riis Vinhandel

Riis Vinhandel er en ung forretning med mange års erfaring i bagagen.


Interessen for vin begyndte med nysgerrighed og lysten til at smage mange forskellige typer vin. Gennem årene er det blevet til utallige smagninger, vinrejser, vingårdsbesøg, møder med producenter og vinbønder rundt omkring i Europa.


Kaj har arbejdet som vinmand i detailbranchen i mere end 15 år, hvor han bl. a. har stået for prøvesmagninger i butikkerne. Her mødte han både producenter og kunder ansigt til ansigt og lærte, hvad folk egentlig søger, når de skal finde en god vin til mad, gæster eller fest.


Riis Vinhandel koncentrerer sig om vine fra mindre europæiske vinhuse, hvor kvalitet og godt håndværk har højeste prioritet. Vinene er valgt efter personlige besøg hos producenterne, og bortset fra vinene fra en enkelt vingård er alle vinene eneimporterede.


Vinene i webshoppen er særligt udvalgt af Kaj Riis, men bliver også smagt og vurderet af et tastingteam, inden de bliver sat til salg.

Vin til din fest uden stress

Der er næsten altid en anledning til at samle familie, venner eller kolleger omkring god mad og god vin.


Skal du holde bryllup, konfirmation, rund fødselsdag, vejfest eller personalefest, hjælper Kaj gerne med at finde de vine, der passer til både menuen, gæsterne og økonomien.


Vi aftaler et tidspunkt, hvor I kan komme forbi og smage på forskellige vine, mens Kaj guider og anbefaler undervejs.


Vinene leveres gratis i Egedal og Ballerup kommuner, andre steder på Sjælland efter aftale.


Hvis der efter festen er uåbnede flasker, som I ikke vil have til lager, kan de returneres efter aftale.


Kontakt Kaj Riis og få hjælp til at finde de rigtige vine til jeres næste fest.

 

Vore leverandører af kvalitetsvine

Coca i Fitó


Født i hjertet af Penedès i en familie af landmænd, har brødrene Toni og Miquel i 2006 realiseret en fælles drøm: Coca i Fitó vinproduktions projekt.


Vingården er beliggende i kommunen El Masroig, i den sydligste del af D.O. Montsant, med omkring 20 vinmarker med gamle vinstokke og med hver sin unikke mineralske identitet. Samlet næsten 30 ha.


Grenache og Carignan er juvelerne i D.O. Montsant, som giver mulighed for virkelig at udtrykke landskabet og essensen af hver parceller. Derudover suppleres med en anden indfødt sort, Macabeo, og to veltilpassede udenlandske sorter: Syrah og Cabernet Sauvignon.

I vinmarken i Montsant
Jordbundsprøver fra Montsant
Test af Barolo i gang
Vinkælder hos Gavetta


Cascina Gavetta i Barolo kommunen Novelleo i Piemonte.


Familien har lavet vin på stedet siden 1829. Vi importerer Barolo, Barbera dÁlba og Langhe Nebbiolo fra vinhuset.


Fotos viser et hjørne af modningsrummet, hvor vinene undergår forandring gennem lagring på forskellige størrelser fade, fra 225 L til 2.000 L.


Ricardo Dumas - I centrum af D.O. Ribera del Duero.


Bodegas Ricardo Dumas har en lang historie, som begyndte i 1957. Vingården er beliggende i La Horra (Burgos), et sted, hvor vinmarker er blevet dyrket og vin lavet i århundreder. Flere underjordiske kældre fra det tolvte århundrede eksisterer stadig.

Vingården har 200 ha i La Horra, i midten af den såkaldte "Gyldne Trekant" af vinmarker (Roa-La Horra-Olmedillo) i højder mellem 800 - 850 m. Mere end halvdelen af vinplanterne er over 50 år gamle og enkelte helt op til 100 år. 

Udsigt over vinmarkerne hos Dumas
Vinplanter over 50 år gamle
D.O. Navarra logo
Bodegas Alconde

Bodegas Alconde


Historien om Bodegas Alconde er historien om vinbønderne i Lerín i Navarra. Allerede fra 1356 har man det første eksportdokument for vin fra Navarra. 

Området er ideelt til vinfremstilling, fordi det har et klima og en jordbund, der er meget befordrende for vinplanterne.

Gennemsnitsalderen på Alconde´s vinmarker er over 60 år, og i nogle tilfælde er vinstokkene mere end 100 år gamle. Som et resultat er Alconde´s vine afbalancerede, frugtige og farverige men meget runde og behagelige. 

 

Weingut Weinwurm


WEINWURM-familiens vingård ligger i det nordøstlige hjørne af Weinviertel, Østrig.

I 1950'erne plantede Anton Weinwurm sin første vinmark med ”Grüner Veltliner”, som senere dog viste sig at være Blauer Zweigelt! Vinmager Georg Weinwurm driver i dag virksomheden i tredje generation sammen med sin hustru Lisa.

Nu dyrkes 28 hektar, beplantet med bl. a. Grüner Veltliner, Welschriesling, Chardonnay, Pinot Blanc, Muscat Ottonel, Blue Zweigelt, Merlot og Syrah.

 

Athena rosé
Borgtårn fra 1200 tallet.
Familien Weinwurm

Domaine De la Tour Gatigne


Vingården ligger i AOP Duché d’Uzès i Gard, Languedoc. Den nuværende ejerfamilie har ejet gården i næsten 200 år og har løbende udbygget både vineri og vinmark, så man nu råder over 103 ha.

I det spændende domicil indgår bl. a. et tårn som er bygget af tempelridderne i 1212! Under tårnet er en "hemmelig" kælder, som først blev åbnet i 2009. Besøg vingården og oplev historiens vingesus + de lækre vine naturligvis.


Domaine Albert Doulet


Historien om Domaine Albert Doulet starter i champagnebyen Epernay, hvor grundlæggeren fødtes. Allerede i 1902 starter hans første forsøg med at frembringe mousserende vin. Familien flyttede til området vest for Carcassonne ved byen Limoux, der nu er kendt overalt for sine enestående Crémant og Blanquette.


I dag er det så 3. generation, der driver vingården med nye udgaver af de berømte vine, som vi er stolte af at repræsentere i Danmark.

Doulet vinbønder i marken
Klingenfus Grand Cru mark

Domaine Robert Klingenfus


Familien Klingenfus laver nu vin i Alsace i 5. generation. Starten blev lagt af Guillaume Klingenfus i Molsheim i 1863 med en meget beskeden vinmark. Siden har efterfølgende generationer udvidet mark og produktion og man laver nu omkring 20 forskellige vine med druer fra flere områder, herunder Grand Cru-marken Bruderthal.


I 1998 blev vingården medlem af Tyflo-foreningen (integreret bæredygtig vinavl) med fokus på årgang og terroir. Første cuvée af Vin Naturel uden sulfitter blev skabt i 2012. Vingården er i dag certificeret HVE4 (Exploitation of High Environmental Value) oprettet af EU for bæredygtigt landbrug.

Domaine de Saint-Cels


Saint-Cels ligger i Saint Chinian i Languedoc og er frem for alt en familiehistorie. Den begyndte da Henri Calas efter mange års aktivitet inden for vinhandel i 1970 erhvervede Domaine de Saint-Cels. I 1993 overtog hans barnebarn, Etienne, vingården. Siden har han fornyet og udvidet vingården samt tilplantet yderligere vinmarksarealer. 

 

Inspireret af Etiennes knowhow samt familiens erfaring har man besluttet at lægge om til en anden type dyrkning. Man vil væk fra alt for meget mekanisering og  "modernitet"  og derfor er ideen om at konvertere domænet til økologisk vinavl igangsat.


Smagelokale og butik Sant Cels
Cave de Gan Jurancon

Cave de Jurançon - Domaine Lasserre


Domaine Lasserre ligger i AOP Jurançon. og er et af de førende vinhuse i kooperativet Cave de Jurançon. Vineriet i Cave de Jurançon producerer omkring fem millioner flasker årligt, hvoraf størstedelen traditionelt er søde vine på Petit Manseng og Gros Manseng. Kun 10 % eksporteres.


Siden 2000 har AOC Béarn været en integreret del af kooperativet. 50 dyrkere står for 90 % af produktionen på en million flasker Béarn Rød og Rosé årligt. En af de mest anvendte druer i området er Tannat, men også Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc benyttes.

Riis Vinhandel - Nederkær 3 - DK 2765  Smørum - Tel. +45  4221 4299

kontakt@riisvinhandel.dk - CVR 20508140 - Nykredit Bank 5479 7511091 - MobilePay #10133

Danske Vinimportører

Kontakt


Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kontakt@riisvinhandel.dk

eller udfylde formularen nedenunder, så hører du hurtigt fra mig.

Du kan også ringe 4221 4199 på hverdage kl. 10 - 17.


Kontrolrapport
 
 
 
 
Privatlivspolitik

OK
Ring nuE-mail osFind os